Tilbage i nærheden af 1998, virksomheden jeg arbejdede på tidspunktet modtaget nogle midler til at skabe et nyt produkt, e-handel. Vi havde hele viften af forretningskrav til at opfylde. Det skulle være hurtig, let for slutbrugere, prangende, multi-sprog, osv. Trist at sige, Jeg ikke har sandsynligvis haft som en ambitiøs række arbejde at udføre siden de berusende dage.
Denne indsats præ-dateret Microsoft.NET. Plain vanilla ASP var stadig noget nyt (eller mindst meget uvant for min virksomhed). "Mursten og mørtel" virksomheder blev dømt. Dømt! Dette er for at sige, at det banebrydende arbejde. Ikke Hadron Collider pionerarbejde, men for os i vores lille verden, det banebrydende arbejde.
Vi var vanvittigt travlt. Vi lavede mini POCS næsten hver dag, regne ud, hvordan at opretholde staten i sagens natur statsløse medium, regne ud, multi-language spørgsmål, rækkeniveau sikkerhed. Vi havde endda oprette et ordforråd til at definere grundlæggende begreber (Jeg foretrak stat-vedvarende men nemlig noget anledning, det akavet "statefull" vandt dag).
Da vi vildt opfinde dette produkt, markedsførings- og folk var ude der forsøger at sælge det. En eller anden måde, de formåede at sælge det til vores mareridt. Selv om vi var at designe og gennemføre en virksomhedsløsning, vi virkelig forvente ikke den første kunde til at bruge hver eneste funktion vi indbygget i produkt dag nul. Denne kunde havde brug for flere sprog, en radikalt anderledes brugergrænseflade fra "standarden" system, men med den samme forretningslogik. Multi-sprog var især hårdt i dette tilfælde, fordi vi altid fokuseret på spansk eller fransk, men i dette tilfælde, Det var kinesiske (der er en dobbelt-byte tegnsæt angivet og kræver speciel håndtering i betragtning af den teknologi, vi brugte).
Hurtigt frem er et par måneder, og jeg på en Northwest airlines fly til Beijing. Jeg har været så travlt med at forberede til denne tur, som jeg har næsten ingen idé om hvad det vil sige for at gå der. Jeg havde læst en bog engang om hvordan en amerikansk havde været i Kina i flere år og havde lært sproget. En dag han var omvandrende byen og spurgte nogle mennesker for retninger. Samtalen gik noget dette:
- Amerikansk: "Kan du fortælle mig hvordan man kommer til [XX] Street?"
- kinesisk: "Sorry, Vi taler ikke engelsk".
- Amerikansk: "Åh, godt taler jeg Mandarin." og han spurgte dem igen i kinesisk, men mere klart (så godt han kunne).
- kinesisk: Meget høfligt, "Sorry, Vi taler ikke engelsk".
Samtalen gik, nemlig bit og amerikanske gav op i frustration. Da han forlod dem overhørte han en mand taler til den anden, "Jeg kunne har svoret, han spurgte om vej til [XX] Street."
Jeg havde samlet op et par stumper og stykker af andre Kina-relaterede kvasi oplysninger og "gode råd":
- En koreansk Co arbejdet fortalte mig, at jeg skulle være forsigtig med kineserne, fordi "de ville forsøge at få mig beruset og drage fordel af dig" i forstand af presser mig dårlig forretningsbeslutninger i.
- Vi fik ikke lov til at køre bil (der var nogen forvirring, om dette var en brugerdefineret, et lovkrav eller bare klientens regel).
- Der var særlige regler for at gå igennem tolden.
- Vi fik ikke lov til at bruge amerikanske penge til noget.
- Du er ikke meningen for at forlade tips. Det er fornærmende, hvis du gør.
Og endelig, Jeg havde forholdsvis friske erindringer den Tiananmen massakren. Da jeg var på college, Jeg husker at se real-time Usenet udstationeringer som kiggede i horror-verden.
Kort sagt, Jeg var meget nervøs. Jeg var ikke bare normal-nervøs i den forstand, at jeg levere en løsning, der var størrelsesordener mere kompliceret end noget jeg nogensinde havde gjort før. Jeg var også bekymret over ved et uheld bryde en regel, der kunne få mig i problemer.
Jeg er på dette 14 timers flyvning og selvom det var businessclass, 14 timer er forbandet lang tid. Der er kun så mange måder at underholde dig selv ved at læse, du ser film eller spiller med magnetiseret bestik. Endnu en rigtig god bog er svær at læse i flere timer straight.
Til sidst, Jeg begyndte at læse emballagematerialet på et stykke software jeg hånd-bærer med mig til klienten, Netscapes webserver. Jeg læser kravene til hardware/software, de markedsføring blurbs, ser man på det smukke billede og pludselig, Jeg nul i på gigant "ikke til eksport" Advarsel, noget om 128 bit kryptering. Jeg proppede boksen tilbage i min taske, Advarsel forsiden nedad (som om der ville have hjulpet) og forsøgte at holde visioner om Midnight Express ud af mit hoved.
Ser tilbage på det nu, Jeg skulle have været bekymrede, Hvis du på alle, da jeg forlod USA, ikke, da jeg var på vej ind Kina 🙂 Nothing uheldige sket, og jeg mener stadig, at for at være den bedste og mest mindeværdige forretningsrejse, jeg har haft fornøjelsen af at gøre.
</slutningen>
